Et pragtstykke af en naturbog:
1. del:
En historisk gennemgang af tidligere undersøgelser af Anholts flora , med J.P. Jacobsens i 1870 som den første og Atlas Flora Danica-projektet i 2003 som det seneste.
2. del:
En introduktion til Anholts forskellige biotoper rigt illustreret med originale farvefotos af udvalgte planter. Dette udgør størstedelen af bogen, 70 sider.
3. del:
En systematisk ordnet liste over karplanter fundet på Anholt siden 1870, i alt omkring 750 arter.
Anholts flora er forbløffende artsrig, trods øens isolerede beliggenhed og beskedne størrelse.
Bogen giver en indgående introduktion til Anholts forskellige naturtyper med gengivelse af udvalgte planter – karakteristiske, iøjnefaldende, almindelige og sjældne. Det sker med baggrund i en gennemgang af de mange botaniske undersøgelser, der er foretaget gennem årene. En gennemgang, der også fortæller om de store forandringer, der er sket og stadig sker i øens natur.
Endelig bringer bogen en fuldstændig liste over de højere planter eller karplanter, d.v.s frøplanter og karsporeplanter (bregner, ulvefod og padderok), der er fundet på Anholt siden 1870. Denne liste følger i sin systematik og navngivning Den nye nordiske Flora (2005).
Indholdsfortegnelsen
Bogens publikum
Alle naturinteressede på ethvert niveau. Bogen er lettilgængelig og kræver ingen særlige forudsætninger. Også ikke-botanikere vil kunne glæde sig over de pragtfulde billeder i bogen.
Særlig interesse vil bogen naturligvis have for de mange Anholt-elskere. Bogen er ikke mindst bekvem at have ved hånden som feltflora, når man vandrer i øens smukke og særprægede natur.
Register
På opfordring har vi udarbejdet et register til bogen, som medtager alle planter noteret fra Anholt. Det findes i pdf-format (A4) her, lige til at skrive ud.
Hvis man kan printe duplex, har man mulighed at fremstille en lille folder i A5-format med denne pdf-fil.
Bogen fås hos boghandlerne eller kan rekvireres direkte fra forlaget.
![]() Cikorie |
![]() Almindelig torskemund |
![]() Stor knopurt |
![]() Nikkende fuglemælk |
![]() Lodden dueurt |
| Kontakt forlaget | Sidst redigeret: | Webmesters kontor |