Forlagets første udgivelse var dette pragtværk:

Skammen
Skammen

D R O N N I N G E N

en billedberetning af Tine Hind, baseret på tekst af Sulaima Hind.

Bogen blev udgivet i forbindelse med ferniseringen af udstillingen af samme navn, som kunne ses på Århus Kunstbygning fra den 24. september til den 31. oktober 2005.

Værket er på 72 sider i formatet 30 × 30 cm, og det rummer såvel teksten som helsiders farvegengivelser af alle de på udstillingen viste 46 tavler ( klik!), trykt på kvalitetspapir og indbundet. Prisen var oprindeligt kr. 360, nu nedsat til kr. 270.

Både udstillingen og bogen blev særdeles positivt modtaget.

Århus Stiftstidende skrev blandt andet:

"Resultatet er nogle stærke, stemningsfulde, tavlelignende plader, der, i billeder og ord, fortolker niecen og forfatteren Sulaima Hinds eventyr 'Dronningen'. Den netop udgivne og nu snart 16 år gamle tekst handler om undertrykkelse, personlig smerte, fortrængning og endelig frigørelse. En til tider melankolsk beskrivelse af en psykoterapeutisk forvandlingsproces, der til sidst befrier den besatte dronning for fortidens ulykkelige traumer."

Fra lektørudtalelsen:

"Den knappe og stramme tekst har inspireret kunstneren til en række meget smukke og tankevækkende billeder ... Ornamenter, smukt skårne bogstaver, friser og både mørke og voldsomme farver med birketræets smukke barkeffekt som baggrund danner de specielle og også lidt skræmmende billeder, som passer godt til eventyrets tone. Det er en bog, som er stor i formatet og lækkert udført på godt papir og smukt trykt. En kunstbog for voksne."

Henrettelserne
Henrettelserne

Historien tager sin begyndelse:

I en svunden tid, i et for længst smuldret kongerige fødte en dronning sin konge en datter.

Pigen voksede op i al tænkelig rigdom og pragt. Men på den tid anså man ikke børn for at være egentlige mennesker …

Derfor var prinsessen overladt til den bukkende og skrabende tjenerstab, der havde instrukser om under ingen omstændigheder at nægte hende noget. De vidste kun alt for godt, at kom det kongen for øre, at pigebarnet var utilfreds, ville det være rent held, hvis de ikke blev halshugget. Den slags hændte nemlig ofte, og man sørgede altid for at prinsessen overværede henrettelserne, så hun kunne lære, hvordan det var at være den almægtige herskerinde.

Flere billedeksempler:

Den første tekst
Første tekst
Babyprinsessen
Babyprinsessen
Den næste dag
Næste dag

Forlaget Anholt

Ageren 5

8592 Anholt

Sidst revideret: 29. november 2018